|
|
 |
|
 |  | | By Jan Magnussen Presse - Jan Kaiser - 31-01-2010 | | |  | | Camaro gearbox change. Photo: Jan kaiser. |  | 15½ time inde i 24 timers løbet på Daytona forsvandt føringen og muligheden for sejr for Magnussens Camaro GT.R, da gearkassen gik i stykker. Jan Magnussen var netop på vej til pitten for at overtage bilen, der førte med mere end en omgang, da den i stedet blev kørt væk fra pitten og direkte i garagen.
Andrew Davis, der sad i bilen, fik problemer med at finde femte gear og der var ikke anden mulighed end at køre i pit og få skiftet gearkassen. Reperationen kostede næsten en time i garage og dermed er Jan Magnussens muligheder for sejr endnu en gang forduftet til trods for en fantastisk indsats i den nye bil.
Det er femte år i træk, at Jan Magnussen fører på Daytona, men må se sejren forsvinde grundet reparationer i garagen.
"Det er bare latterligt" sagde en meget, meget skuffet Jan Magnussen da bilen holdt i garagen. "Vi har kørt et rigtig godt løb, men endnu en gang ender mulighederne for sejr med en lang reparation i garagen. Allerede i mit første stint kunne jeg mærke, at gearskiftet i bilen ikke virkede optimalt, men selvom vi prøvede at tage vores forholdsregler, så kunne vi altså ikke få den til at holde".
Selvom bilen nu igen er med i løbet, så er mulighederne for sejr og det eftertragtede Rolex Daytona ur ikke længere til stede. "Hvis ikke jeg snart bliver kontaktet af Tag Heuer med en sponsorkontrakt, så ved jeg ikke, hvad meningen er med det her. Det er i hvert fald helt sikkert, at det ikke er meningen at jeg skal gå med et Rolex Daytona på armen".
|
|
 |
|